CR Hestefysioterapi

Hestefysioterapi


Hestefysioterapi
Hestefysioterapi er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, men har været anerkendt i mange andre lande i årevis. Hestefysioterapeutens udgangspunkt for behandling af hesten er, som ved behandling af mennesker, grundig undersøgelse af holdning, bevægelsesmønster og test af bevægeligheden i kroppens led. Heste kan som mennesker få diverse skader og skavanker, som har brug for behandling. Hesten er på lige fod med mennesket bygget af knogler, muskler, sener og ledbånd, som alle kan være udsat for overbelastning af den ene eller anden grund. Når der opstår en skade eller overbelastning af et led, eksempelvis som følge af at hesten træder forkert, får et spark eller lignende, kan hesten få bevægeindskrænkninger i et eller flere led. Dette kan betyde smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i et eller flere led, hvilket kan komme til udtryk ved, at hesten ikke kan stille sig til den ene side, at den bliver "dum" på den ene volte, bliver i dårligt humør eller fx bliver utaktet.
Symptomer
Som ejer eller rytter er det dit ansvar at sikre at hestens problemer eller symptomer tages alvorligt, og at der igangsættes den fornødne behandling. Hesten kan kun med sin krop og adfærd fortælle dig, om der er noget galt.Når der opstår en skade eller overbelastning af et led, eksempelvis som følge af at hesten træder forkert, får et spark eller lignende, kan hesten få bevægeindskrænkninger i et eller flere led. Dette kan betyde smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i et eller flere led, hvilket kan komme til udtryk ved, at hesten ikke kan stille sig til den ene side, at den bliver "dum" på den ene volte, bliver i dårligt humør eller fx bliver utaktet. Som ejer eller rytter er det dit ansvar at sikre at hestens problemer eller symptomer tages alvorligt, og at der igangsættes den fornødne behandling. Hesten kan kun med sin krop og adfærd fortælle dig, om der er noget galt.
Charlotte Ravnbo
Jeg blev i 2006 færdig med min uddannelse som Professionsbachelor i Fysioterapi (fysioterapeut) fra CVU Syd, Fysioterapeutuddannelsen i Næstved. Forud for min fysioterapeutuddannelse har jeg uddannet mig til og arbejdet som handicaprideinstruktør og aut. massageterapeut. Efter færdiggørelse af min fysioterapeutuddannelse har jeg arbejdet på klinik og efteruddannet mig til ridefysioterapeut, som har været mit primære arbejde siden 2009 Jeg har redet siden barnsben, primært dressur på distrikts- og landsplan. Da jeg i 2010 fik muligheden for at tage udannelsen til hestefysioterapeut ved Skolen for Hestefysioterapi ved Cecilie Stadler, greb jeg denne spændende chance. Uddannelsen blev afsluttet i 2011 med en eksamen, hvor dyrlæge Rikke Schultz var censor. Ønsket om at forene interesse og arbejde er nu blevet en realitet.

http://www.cr-hestefysioterapi.dk