Featured
Sidsel Mørkenborg Riis (M. Johansen)
Jeg hedder Sidsel Mørkenborg Riis tidligere kendt som Sidsel M. Johansen. Har redet siden jeg var 5 år gammel. Det har altid været dressur som var min store passion, selvom jeg også som ponyrytter har redet hubertusjagt.
Har som JR og YR været en fast del af det danske landshold og vundet mange hold- og individuelle medaljer.
Som senior i Grand Prix er det blevet til 6 DM finaler på 3 forskellige Grand Prix Heste, hvor bedste resultat blev en bronze medalje i 2012 på Schianto – samme år krydsede vi de magiske 80% i grand prix kür og var 1. reserve ved OL i London.
Nu har jeg Dunhill, som jeg har med til Clinic og han er mit OL håb frem mod Tokyo.
Hjemme driver jeg en dressurstald med 6 heste i ridning, samt en masse undervisning. To dage i ugen er jeg ansat som miljøsagsbehandler i Odsherred Kommune.
Jeg er gift med Michael Mørkenborg Riis og vi har sammen William og venter en lillesøster til november.
Relateret